BØGER, IDEER OG MASSER AF GLÆDE PÅ SEKRETARIATET
I 80erne var det sådan, at man altid vidste hvem man skulle ringe til, hvis der pludselig opstod problemer - nemlig Ivan Reitmans GHOSTBUSTERS. Vi har, på KulturNat, ingen spøgelser, men vi er slet ikke i tvivl om, hvem vi skal besøge, når vi liiiige står og mangler papir, kuglepenne, klistermærke printpapir. Så who are we gonna call : BOG OG IDE på Sankt Clemens bro.
Vi bliver altid mødt med smil og der er altid tid til en snak, ja, der er faktisk rift om at komme med på besøg. I hvert fald skal Karina ikke lokke Marie –hun springer op af stolen og er klar til at smutte forbi "de søde oppe på broen".
"Det betyder jo bare super meget, at vi har venner rundt omkring i Aarhus, som man altid kan regne med. Det kan måske lyde som om, at kuglepenne og papir ikke kan være noget problem –men når man arbejder ud fra et ret stramt budget, så prioriterer vi ofte midlerne til arrangementer til vores publikum og ikke til internt brug her i huset." siger Karina
"Men der bliver altså ingen KulturNat, hvis vi ikke kan skrive og tegne vores ideer på papir, selv lave vores klistermærker(det er for dyrt at få dem printet), sende flotte breve på farvet papir. Som alle jo ved, er det jo ofte de små ting, der tæller i det store billede – de er bare tit sværere at få øje på. Men her i huset er vi fuldstændig klar over, at mange bække små og betydningen af, at mærke opbakning fra vores venner rundt omkring i Aarhus" fortsætter Marie.
Tak for det, det gør arbejdet med KulturNat lettere –og bringer stor glæde på sekretariatet