Helle Rysholt

PROJEKTLEDER

Helle er projektleder og styrer tropperne - hvis hun kan få ørenlyd. Hun udstikker de overordnede rammer og går til et hav af møder med blandt andet medlemmer, samarbejdspartnere, sponsorer med videre. På mange måder er Helle ansigtet udadtil for KulturNat Aarhus. Se mit CV

Dav Jacobsen

JOURNALIST

Jeg er journalist og fotograf. Og har en kandidatgrad fra Aarhus Universitet i dansk og kommunikation. De sidste 12-13 år har jeg arbejdet både freelance og i fast job med kommunikation i store og små organisationer.
På KulturNat Aarhus skriver jeg alt. Altså ikke alt, hvad der bliver skrevet her, men alle former for skrivearbejde. Hjemmeside, pressemeddelelser, artikler, nyhedsbreve, you name it.

Arvid Handberg

GRAFIKER

Arvid er manden, der får alt vores trykte materiale til at se professionelt ud. Han er uddannet grafiker og kan forvandle et ternet stykke A4 til en farvestrålende invitation. Det er også Arvid, der står for de tekniske detaljer bag hjemmesiden, elektroniske fakturaer og billetkøb via nettet.


Inger Holm-Jørgensen

PROJEKTMEDARBEJDER

Inger er seneste skud på stammen. Det er hende, der skaffer penge til projekterne - eller altså finder og søger relevante fonde. Det er også Inger, der rydder op i medlemslisten, adressekartoteket og hovedpostkassen.